Patienter som ikke får hjælp

Jeg har på det seneste hørt en hel del personlige beretninger om patienter, som gennem længere tid døjer med ubehagelige symptomer på at "noget er galt" uden at de får hjælp.

En kvindelig patient med svie i skridtet, som jævnligt blusser op til at ligne hidsig-rødt ble udslet, gik til sin praktiserende læge. Han kunne ikke finde ud af, hvad problemet skyldtes, og sendte hende videre til udredning på en gynækologisk afdeling på det lokale hospital. Her blev hun undersøgt, fik bekræftet at "det ser lidt rødt ud" og fik taget en biopsi. Lægens eneste kommentar var, at der burde komme svar indenfor ca. to uger.

To uger senere modtager kvinden et brev med denne eksakte ordlyd:

Kære (navn)
Da du var hos os, fik du taget en biopsi. Denne viser kronisk inflammation, ikke noget malignt. Tilrådes dog kontrol om ca. ½ år, hvorfor du bedes ringe til Gynækologisk Ambulatorium m.h.p. dette. Øvrige prøver var normale.
Med venlig hilsen
(lægens navn)

Her har vi en kvinde, hvis mulighed for et normalt sexliv er sat helt ud af spil, med de belastninger for samlivet og personlige afsavn, det fører med sig. Hun får indirekte en besked om, at hun er undersøgt for kræft (hvis ellers hun kender ordet malignt), hvilket hun ikke anede det mindste om at lægen mistænkte. Her står hun nu i et tomrum. Egen læge havde givet op. Gynækologen siger bare kom igen om ½ år - men til hvad? Endnu en undersøgelse for kræft? Eller fordi gynækologen er nysgerrig efter at se, om det går over af sig selv?

Valgmulighederne er at lade stå til, kaste sig over "alternative" behandlingsmetoder, eller selv forsøge at få en dialog med en af de læger som hun har været i kontakt med.

På mig virker det så lemfældigt. Brevet viser en ligegyldighed overfor et problem, som kan være ganske indgribende i en ellers velfungerende hverdag.

I min ideelle verden ville hele processen have set anderledes ud. Den henvisende læge kunne have sagt: når vi har et resultat af undersøgelsen fra hospitalet, vil jeg gerne se dig igen, så vi kan få styr på din behandling. Gynækologen kunne have forklaret hvad hun undersøgte patienten for. Og endelig kunne hun  have taget kontakt til patienten og forklaret situationen og de muligheder som måtte findes (eller ikke findes) for yderligere udredning, lindring af symptomerne eller forebyggelse af ny opblussen.

Hvad ville du selv råde kvinden til at gøre nu? Jeg er i vildrede.